Quantcast
Channel: Rukiyes Mad » Bagværk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7

Kardemommebomber

$
0
0

Jeg var til mit første gløgg og æbleskiver kom-sammen i går. Da det var første gang i år skulle der selfølgelig være de traditionelle æbleskiver og mørk gløgg (hjemmelavet, vel at mærke, som kommer snart på bloggen). Selvom jeg ikke er blevet træt af æbleskiver og brune kager endnu, kunne jeg ikke dy mig for at lave de her små bomber.

Jeg har fundet opskriften fra Camilla Plums Julebog, og har tænkt på dem lige siden jeg så opskriften første gang. Jeg har set andre variationer af kagen, hvor smørret er erstattet med olie, hvilket man sagtens gøre, men jeg valgte nu at afprøve Camilla Plums version af en kardemommebombe. En bombe kan man vist roligt sige de er. Selvom konsisten og følelsen når man bider i dem er florlette, er de desværre ikke med til at holde den slanke linje i december måned. Men de er et friskt pust på det traditionelle dessertbord under julen. De er utrolig nemme at lave, smager fantastisk julet, og er en rigtig god værtindegave.

Note: De skal dog helst spises indenfor 3-4 dage, de holder sig desværre ikke i særlig lang tid.

Ingredienser, ca. 30 -40 stk

500 g hvedemel

220 g flormelis

350 g smør

1,5 tsk stødt kardemomme

2 citroner, skallen af begge og saften fra den ene

1 tsk salt

Evt. vanillesukker

Flormelis til pynt

Smelt smørret i en gryde over lav varme. Når det er smeltet og har kogt indtil at smørret er klart, sluk for det og sæt det til side. I en stor skål bland hvedemel, flormelis, stødt kardemomme, salt, evt. vanille og citronskallen. Hæld det lettere afkølede smør i skålen sammen med citronsaften og rør rundt med en grydeske. Bland dejen så den lige akkurat bliver blandet. Det er meningen at den skal være lidt “klumpet” at se på. En passende størrelse på kagerne er ca. 1 spsk, pres kagerne let sammen og bag dem i en 180 grader varm ovn i ca. 12 min eller til de lige akkurat har fået farve.

Kardemommebomber blev vist på Rukiyes Mad på 5. december 2010.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 7

Trending Articles